Hvorfor ikke bare prøve?

Hvem kan dyrke Taekwondo i Nordborg Taekwondo Klub?

Vi optager løbende elever fra 5 år og opefter og alle er altid velkommen i klubben.

Hvornår kan jeg træne?

Kobra Kids: Børn fra 5 år til 10 år, hvor 5-6 år skal der være en forældre til stede : Tirsdag og torsdag fra kl. 17.30 til 18.30.

Junior: Børn fra 10 år til ca. 15 år: Tirsdag og torsdag fra kl. 17.30 til 18.30.

Voksne nybegynder: Tirsdag og torsdag fra kl. 17.30 til 18.30.

Det giver dig den fordel, at du kan træne samtidig med dine eventuelle børn i klubben.

Voksne fortsættere: Tirsdag og torsdag fra kl. 18.45 til 20.00

Gradueringshold: Mandag fra kl. 17.45 til 19.00

 

Hvad er Taekwondo?

Mange forestiller sig sikkert, at vi render rundt, hopper 2m. op i luften, laver elegante flyvespark og sparker løs på hinanden til træningerne. Det gør vi altså IKKE. (Vi har specielle hold for dem, der gerne vil disse ting.)
Der er rigtig mange grundteknikker, spark, selvforsvar og frigørelse der skal trænes, inden vi laver de vilde ting. Den største fordel ved sporten er faktisk mangfoldigheden. Vil du dyrke det på motionsbasis er det ok. Vil du kæmpe er det ok. Vil du til teknikmesterskaber er det ok. Vil du lægge mest vægt på selvforsvar er det ok. Hvor finder du en anden sport der kan tilbyde så meget samlet under en hat?

Du er bestemt ikke for stiv:

Der er ingen der forventer at du kan gå i split eller spagat. Vi træner smidighed hver gang og laver mange strækøvelser der er gavnlige for hele kroppen.

Ondt i ryggen?

Alle vores træninger er sat sammen, så alle kan være med. Er der nogle øvelser du ikke kan lave fordi kroppen driller, tages der hensyn til det. Generelt har bevægelse og smidighedstræning en gavnlig effekt på rigtig mange små-skavanker, så dårlig ryg er ingen undskyldning.

For gammel?

Aldrig!! Alle kan være med.

Farligt?

Bestemt ikke, da træningen er tilpasset den enkelte elev, og vi ser virkelig kun ganske få skader.

Skal jeg kæmpe?

Det er ganske frivilligt. Vi har selvfølgelig et kamphold der jævnligt tager til stævner og Jasmin Hafaidh er pt nordisk mester, så vi har succes med holdet. 

Hvad vil vi tilbyde dig?

4 gratis prøvetræninger, hvorefter du afgør om du vil være medlem.

Socialt samvær

Vi har vores hyggelige opholdsrum, hvor snakken altid går lystigt både før og efter træningerne.
Desuden har vi rigtig mange fælles aktiviteter i løbet af året.

Vil du vide mere?

Ring til Christine på tlf.nr. 41 59 60 77 eller send en mail til chril-bil@hotmail.com

Kontingentpriser:

Under 15 år: 230kr. i kvartalet.
Over 15 år: 270kr. i kvartalet.
Vi giver familierabat!
Da alle klubmedlemmer skal være medlem af DTaF opkræves forbundslicens på 250kr. en gang årligt.