Historie

Klubbens historie

Nordborg Taekwondo Klub blev grundlagt i 1974 af Kurt Hein, Thommas Holt og Ove Jensen henholdsvis 9, 9, og 8 kup. De ledede træningen i Holm skole sideløbende med at de trænede i Sønderborg hos TKD´s grundlægger i Danmark Gunnar Sørensen. I 1984 fik klubben stillet klublokaler tilrådighed i kælderen under Langesågården. Lokalerne har vi totalt renoveret, og således har vi gode bade faciliteter, opholdslokale, og en træningssal med lækker gulv og spejle. Klubben har uddannet mange sortbælter, som i øjeblikket fungerer over hele verden. Desuden har klubben haft elever som har deltaget i Verdensmesterskaber, Europamesterskaber, Nordiske, Danske, Jyske og mange andre store stævner i hele verden.
Vi råder over en trænerstab med stor erfaring.
Nordborg Taekwondo Klub støtter op omkring SIM UU og Sabumnim Ko Tae Jeong. Du kan læse meget mere om SIM Uu på deres hjemmeside: http://simuu.dk/

Kobra Kids

Et af de sidste nye tiltag i klubben er vores Kobra Kids.
Det er træning for børn mellem 7 og 10 år. De har deres eget bæltesystem, der gør at de automatisk kommer til mon-graduering eller bælteprøve hver tredje måned. Det giver dem, en lige så stor succesoplevelse, som når en voksen består en graduering. Det har betydet at mange flere af børnene nu holder fast i sporten, i stedet for at give op fordi pensummet er for hårdt. Desuden har det haft den gode sidegevinst for klubben at mange forældre til børnene er startet i klubben.
Det har også givet os certifikat fra DIF på, at vi er en børnevenlig klub.

Faste aktiviteter

Vi har mange faste aktiviteter i løbet af året:
- "Spark røv-weekend" 2 gange årligt for de små i klubben.
- Klubmesterskab 1 gang årligt for alle børn.
- Vi sparker katten af tønden til fastelavn.
- Sommerferieafslutning for alle medlemmer + familie.
- Juleafslutning for alle medlemmer + familie.
- Julefrokost for alle voksne medlemmer + forældre til børnemedlemmer.
- Juletræning d. 24.12.

 


Ove Jensen fortæller

"Jeg deltog i det første DM i Sønderborg i 1976, hvor jeg tabte til en fra Århus, men det skulle blive løgn, for jeg gik i skarp træning, og derefter blev jeg Dansk mester de næste 3 år. Det foregik meget dramatisk, da jeg var sværvægt og det var Alex og Bernt Jensen fra Esbjerg også, vi sloges som gadebørn!"

Sådan afgjorde man uafgjorte kampe i 1977

"Til de Sønderjyske mesterskaber i Haderslev i 1977 Nordborg Taekwondo Klub havde lejet en bus med plads til 40 tilskuere og fra Esbjerg Taekwondo Klub var der lige så mange. Der var en kanon stemning i hallen, da jeg endte i finalen, mod Alex fra Esbjerg.
Den lille Ebbe Jørgensen fra Sønderborg var dommer, og han skulle prøve at holde os to kamphaner til reglementet. Vi sloges så det lignede en gadekamp, og dommeren svedte mere end vi gjorde, for at holde os på banen. 3 runder endte uafgjort, og de 2 ekstra runder også uafgjort. Hvordan afgør man sådan en kamp? I tror det næppe, men vi kom på vægten og den der havde tabt sig mest, havde vundet kampen. Det havde jeg, så jeg blev dansk mester."

EM og VM

"Jeg kom på landsholdet, og var med til EM og WM og blev nr. 5 til begge mesterskaber. Det var en fantastisk oplevelse at deltage i disse stævner. Alene det, at være med til at gå indmarch, mellem verdens bedste Taekwondo udøvere, at stå der, og se det Danske flag smælde, blandt alle de andre. At skulle ud på banen, og kæmpe mod en stor Spanioler. Tænk at lille Ove, fra lille Danmark, skulle kæmpe mod en stor nation, som Spanien. Kampen gik godt. Jeg vandt, og den næste kamp, var mod en langbenet, neger fra Elfenbenskysten, som plantede sine lange ben lige i sylten på mig, så det blev "kun" til en 5. plads, men det var ok for mig. Dette WM i 1979 vandt Jef Vos, fra Holland. Ham havde jeg så senere æren af at kæmpe imod, i en Landskamp i Danmark. Det var lidt sjovt at kæmpe mod en Verdensmester. Jeg tabte lidt kneben."

Als Cup

"Da vi flyttede til vores nye lokaler i Langesø, kom der lidt mere stabilitet i klubben. Vi startede Als cup i 1978, og stævnet blev afholdt i 15 år. Der var deltagere fra hele Europa, da stævnet gav point til Landsholdet. Jeg husker specielt alle de timer, jeg havde sammen med de dommere, der overnattede hos mig. Det var Mini, Jøffe, og mange flere. Det gik hårdt ud over min whisky. Den ene nat var de gået i seng, og jeg kunne ikke finde min whisky. Hvor tror i jeg fandt den? Oppe på værelset hvor de skulle sove, og hvor meget tror i der var tilbage? INGENTING!! Men alle dommere var klar til indvejning, kl. 6.00 næste morgen. Jeg ved ikke, hvilket stof, dommere var lavet af dengang, men til nogle af vores stævner kom der 200 deltagere. Als cup blev mange gange til maraton stævner, der først sluttede kl. 23.00 om natten. Dommerne kørte igennem, og de var bestemt ikke dumme. Det ene år snød de mig. De plejede at fåen flaske gammel Dansk til aftensmaden. Hvem der snød, ved jeg stadig ikke, men da jeg kom med en flaske, sagde de pænt tak mens de grinede højlydt. De fortalte senere, at de allerede havde fået en flaske af Thommas Holt. Als cup sluttede efter 15 år og vi sagde vemodigt farvel til stævnet, og koncentrerede os om klubben og de nye lokaler som vi skulle til at lave i stand."